Open Networks 99

Konference program for Open Networks 99

Vi kan nu præsentere det færdige program for konferencen.

Inviterede talere

Det er med stor glæde at vi på alle tre konferencedage kan præsentere lederne af henholdsvis GNOME projektet - Miguel de Icaza og for KDE projektet - Kalle Dalheimer. KDE og GNOME er de to førende GUI systemer til Linux og andre UNIX systemer.

Desuden vil Brian Eberhardt fra SuperUsers fortælle om LINUX og åbne systemer.

ON99 kan også byde på Poul-Henning Kamp, der er FreeBSD core member. Han vil fortælle om FreeBSD kernen.

Jes Sørensen er på besøg fra Cern og vil fortælle om gigabit netværk.

Læs abstrakt fra de forskellige talere.


Fredag d. 30/4 bliver en installationsdag for begynderen og dem som mangler at få et specielt program eller andet til at virke. Der vil være installation af såvel Linux som FreeBSD. Samtidig vil der være foredrag om Linux på begynderniveau. Dette vil også blive en hyggelig dag at få mødt hinanden på.

Lørdag d. 1/5 og søndag d. 2/5 vil konferencen køre som to sideløbende spor, hvor det ene vil være beregnet for begyndere, og det andet for mere avancerede.

Lørdag vil der være foredrag om lokalnetværk, mailsystemer og sikkerhed.

Søndag handler det om webservice og performance.

Lørdag såvel som søndag kan vi byde på en række case stories om anvendelsen af Linux i det virkelige liv.

Derudover vil der være mulighed for posters, dvs. præsentationer af et emne på en mere uformel måde, klik her for at se mere, og BOFs (Bird of a feather) som er diskussion af et emne som er af mindre formel art.

Der vil endvidere være mulighed for kommercielle præsentationer, se under udstiller-siden.

Tilmelding til konferencen kan ske via denne hjemmeside.


DKUUG Open Networks afholdes i samarbejde mellem
DKUUG og SSLUG
SSLUG
Henvendelse vedrørende konferencen
og disse sider til styregruppen