Forside Fredag Lørdag BoF Udstillere Sponsorer Brugergrupper Billetter

Årets bedste Linux og BSD konference

Hovedsponsor

Sybase


Beastie Tux

Arrangeret i samarbejde med BSD-DK, DKUUG og SSLUG.

Pressemeddelelse 2004.01.20

LinuxForum - Konferencen alle vil med til

LinuxForum 2003 blev en kæmpe succes med alle billetter solgt på under 26 timer, og selve dagen var en stor succes med masser af foredrag, diskussionsgrupper, en lang række udstillere som også havde foredrag og meget andet.

Nu gentager vi successen i 2004 med to konferencedage og Sybase som hovedsponsor. Den 7. forårskonference for Linux-, BSD- og open source-interesserede afholdes i marts måned.

Billetter til fredag 5. marts koster 250 kr (inkl let mad og drikke). Billetter til lørdag koster 150 kr (uden mad, der kan købes separat under konferencen).

Elektroniske billetter kan købes fra fredag den. 23. januar. 2004 kl. 09.00 på www.linuxforum.dk.

5. marts 2004

Fredag den 5. marts bliver business-orienteret. Der bliver tale om et halvdagsarrangement, der afholdes to gange samme dag - formiddag (9-12) hhv. eftermiddag (13-16). Konferencens udstillere får mulighed for at invitere tilhørere og yderligere billetter til dagen sælges fra www.linuxforum.dk fra fredag den 23. januar 2004 kl 09.00.

På programmet fredag kommer som keynotetaler Greg Mancusi-Ungaro (marketing-direktør i Novell/Ximian). Det desktop-orienterede Linux-firma Ximian er for nogle måneder siden blevet købt op af Novell. Novell har sidenhen også købt SuSE, og dermed skabt et stærkt firma med solid fokus på fremtidens marked for Linux og open source. Keynote-taleren vil sætte fokus på et af de pt. mest stillede spørgsmål i IT-kredse, "Hvornår er Linux klar til desktoppen?"

Efter keynote-talen stiller de 15 udstillere op med præsentationer og foredrag. Kom og hør det nyeste om Linux, FreeBSD og open source generelt. Hvornår skal vi sætte Linux på desktoppen? Hvilke servere kan erstatte Exchange-servere. Hvem kan håndtere service og support på open source? Hvilke produkter kan man spare penge på?

6. marts 2004

Lørdag den 6. marts bliver som LinuxForum altid er, et festfyrværkeri af inviterede talere, firmaforedrag og diskussionsgrupper.

Der kommer foredrag om Apache, MySQL, Content Management-løsninger, Java, spam-håndtering, anti-virus, udvikling af open source programmel, netværkssikkerhed og meget andet. Vores store succes med brugergrupper gentager vi også. En lang række brugergrupper og projekt-repræsenter indenfor Linux, open source og UNIX er inviteret til dagen.

Lørdag vil også byde på endnu flere udstillere og en god konkurrence.

Udstillere

LinuxForum fik på få dage solgt alle store stande, og har nu enkelte ledige udstillerstande til om lørdagen. Har du eller dit firma lyst til at blive repræsenteret på LinuxForum 2004, så tag kontakt til os på udstiller@linuxforum.dk. Flere detaljer fremgår af http://www.linuxforum.dk/2004/udstillere/.

Allerede nu har vi følgende udstillere klar til fredag og lørdag: Sybase, HP, Apple, Liga, Novell, Oracle, CasaLogic, SuperUsers, DELL, IBM, Magenta, Fab:IT, Headnet, Ingeniørhøjskolen, LinuxHouse og OSIA.

Sponsorer

LinuxForum har brug for sponsorer for at få økonomien til at løbe rundt. Vil dit firma sponsorere LinuxForum, så er det en glimrende måde at promovere firmaets løsninger bl.a. i konferencebladet og på selve dagen.

Sybase er hovedsponsor for LinuxForum 2004
HP sponsorerer igen de populære konference t-shirts til deltagere


Nyheder vil løbende blive præsenteret på www.linuxforum.dk. Spørgsmål om LinuxForum kan rettes til coord@linuxforum.dk.

LinuxForum afholdes i samarbejde mellem DKUUG, BSD-DK og SSLUG.

På gensyn til LinuxForum 2004.

Sidst opdateret: Friday, January 23, 2004

Copyright © 2004 Linuxforum

Linuxforum.dk kører på hardware fra HP og båndbredde sponsoreret af Niels Bohr Institutet.