GratisDNS - Opbygning og udvikling igennem tiden
½
Med Peter Larsen
Peter Larsen forklarer, ved hjælp af et verdenskort og med forbehold for krig, ændringer, force majoure, elendighed, mangel på Coca Cola Light osv., om placering af udstyr samt valg af software og løsninger bag GratisDNS.
GratisDNS har i det forgangende år haft fornøjelsen af at bruge meget tid og mange penge på advokat bistand. Vi vil bruge noget tid på at gennemgå disse sager med dybdegående eksempler på hvor galt en almindelig advokat kan gå af noget så teknisk som dns/domæne, ip adresser og placering af indhold.
Hvis tiden tillader det: .EU er ved at være hot. Vi er, når LinuxForum afholdes, i Sunrise 2 og kun ca. en måned fra at det går løs til almindelig registrering. Som .eu Accredited Registrar har GratisDNS et par fingre med på pulsen her. Vi vil kort gennemgå tingene som de er på dette tidspunkt, og svare på spørgsmål vedrørende .eu.
Peter "czar" Larsen har arbejdet med GratisDNS i 5 år, først som et lille hobby projekt, men nu næsten fuld tid. Ud over almindelig vedligeholdelse af GratisDNS, bruges der også meget tid på forståelse og fortolkning af regler og procedurer fra forskellige registra's i forbindelse med registrering af domænenavne til firmaer og produkter, såvel som registrering til private..

er sponsor for LinuxForum 2006

